Opskrift til 16 pølsehorn

• 25 g gær
• 2 dl fingervarmt vand
• 1 tsk salt
• 3 stk finrevet gulerødder
• 1 dl solsikkekerner
• 1 æg
• 3 dl hvedemel
• 2 dl groft hvedemel
• 2 dl grahamsmel
• 1 dl havregryn
• 1 pk. wienerpølser (halveret)
• 1 æg til pensling

Opløs gæren i det saltede lunkne vand. Tilsæt revet gulerødder, solsikkekerner og æg. I en seperat skål blandes hvedemel, groft hvedemel, grahamsmel og havregryn. Tilsæt lidt mel af gangen mens der røres og æltes. Dejen skal være fast og ikke klæbrig. Lad dejlen hæve i 60 minutter – ikke noget med at snyde, de kommer bare til at smage af gær. Tænd ovnen på 200 grader (varmluft 180 grader). Ælt dejen igennem og del den i to. Rul hver klump ud til en “pizza” med otte trekanter. Rul pølserne som croissanter, fra det brede punkt og ind mod spidsen. Ælt gerne “spidserne” lidt ind i hornene, så ikke den springer op når de kommer i ovnen. Pensl pølsehornene med æg og sæt dem straks i ovnen. Bag hornene i ca. 15 minutter.

Jeg får altid lidt dej til overs, brug dem evt. til frokost boller

I torsdag afleverede min gruppe og jeg første del af vores projektrapport. Det betød at jeg kunne smække mig ned på sofaen for en kort stund. Fredag gik det nemlig løs igen med rapport og arbejde. Min lørdag stod heller ikke rigtig i afslapningens tegn. Jeg arbejdede hele dagen og dragede derefter til housewarming hos en veninde. Søndag var jeg ramt af træthed, men fik alligevel kæmpet mig ud af sengen, for at spise brunch med to veninder ved søerne. Jeg orkede ikke mere resten af dagen, og var som limet til sofaen.

I dag er det mandag, og det er en hel uge siden jeg skrev her sidst. Det forstår jeg næsten ikke, tiden er fløjet afsted. Igen i dag orker jeg ingenting, temmelig heldigt, da vi i gruppen havde afsat tid til fritidsarbejde. En træt og udmattet Jannika er netop vendt hjem fra Bahne, og skal ikke foretage sig mere i dag heller.

Mens der sniger sig et par ord ind om DR MAMA i skolearbejdet, får jeg også tid til at snappe billeder til bloggen, teste plugins og finde fine skrifttyper på TypeKit. Ordene kommer ikke rigtig frem i dag.

Her er så fint når solen skinner på Dronning Louises bro.

Hej derude! Jeg er netop kommet hjem fra en aftentur på Nørrebro, med Bon Iver i ørene og en kaffe til at varme mig på. Kulden bider stadig lidt i kinderne, men det var en rigtig skøn tur.

Jeg købte for nylig disse sko. Har i lang tid gerne ville genoptage motion, men synes ikke mine sko har optimale. Derfor indledte jeg den store jagt efter løbesko. Jeg endte med denne model fra Nike. Jeg var rigtig heldig at kunne passe børnemodellen og dermed også spare 370 kr! Det er mit bedste køb længe, de er så gode! Man kan slet ikke mærke at man har dem på. Glæder mig allerede til at skulle bruge dem igen!

Siden sidst jeg skrev, er der sket en ting eller to:

• Jeg er flyttet til Nørrebro (1. marts)
• Jeg har fået stjålet min iPhone (dumme tyv)
• Jeg har solgt (næsten) alle mine møbler…
• Været på et utal af loppemarkeder
• Brugt oceaner af tid på indretning og finde møbler
• Samlet et utal af IKEA møbler (i virkeligheden kun én)
• Jeg har været på studietur i Berlin og nydt solskinnet

Disse er nok de bedste undskyldninger jeg har. Man skulle tro punkt nr. 1 forårsagede punkt nr. 2, men det skete faktisk allerede i Februar. Så med frustration over jeg ikke kunne tage billeder til bloggen, har I heller ikke hørt det store fra mig. Heldigvis dækkede forsikringen og SKAT sendte da også lidt god karma min retning. Så nu er jeg klar igen, med telefon og ny bolig at blogge fra

Onsdag er dagen hvor jeg ikke har forelæsninger. Jeg bruger typisk dagen på at lave gruppearbejde, og ser det sjældent som en ugentlig fridag. I dag har min gruppe og jeg aftalt at mødes lidt senere. Det giver mig lidt ekstra tid til at nyde kaffen her til morgen. God dag

]]> http://jannika.dk/2012/02/onsdag-morgen/feed/ 4 http://jannika.dk/2012/02/et-styk-oko-stovle-tak/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=et-styk-oko-stovle-tak http://jannika.dk/2012/02/et-styk-oko-stovle-tak/#comments Thu, 16 Feb 2012 16:01:13 +0000 Jannika Larsen http://jannika.dk/?p=1908

I går trak jeg i min sædvanlige støvler fra TopShop, som jeg i efteråret anskaffede mig til et søle sum af 350 kr. Jeg har været rigtig glad for dem, eftersom de var foret med “plys” og holdt fødderne varme. Det var lige indtil at limen langs sålen gav op, sålen revnede og i går fandt jeg mig ikke længere i, at skulle have kolde og våde tæer. Med en bagtanke om, at kyle dem ud, endte jeg i Nilson Shoes på Købermagergade, hvor jeg fandt disse. De var sat ned til 480 kr. fra 1600 kr.

Efter en betænkningskaffe og en gåtur langs kanalen vendte jeg tilbage og tog disse skønheder på fødderne. Og ja mor, jeg ved godt det ligner militærstøvler, men det er altså moderne!  Indtil en klassekammerat spurgte, vidste jeg ikke hvad mærket var. Med lidt research, fandt jeg frem til at de er økologiske og af det svenske mærke KAVAT. De holder nok også til næste år, og så er det jo ikke et helt skidt køb

Vi startede ud med nogle personlighedstest. Lidt åndssvagt i virkeligheden. Øvelsen gik ud på, at vi fandt sammen med tidligere gruppemedlemmer, arbejdskammerater osv., for at få dem til at give os feedback i henhold til hvordan de anså som værende vores stærkeste kompetencer. Selvom jeg kender mange fra min tidligere uddanelse på årgangen, er det ikke nogen jeg har været i projektgruppe med. Jeg fik 3 kompentencer skrevet ned, fra en pige jeg var i projektgruppe med i to uges tid, hvor hun var syg i det meste af projektforløbet. Disse kompetencer skulle danne rammen for en “rolle” i projekt- og gruppearbejdet. Jeg endte op med en rolle, som jeg slet ikke følte “tilhørte” mig. Udfra rollerne blev vi sammensat i grupper. Om det er positivt, er for tidligt at sige. Jeg tænker bare… hvad med alle dem, der ikke kendte nogen, overhovedet?

Herefter gik vi ud i grupperne og lavede en række “assumptions” omkring kunden, der skulle fungere som en forberende process til kundemødet. Hvortil vi kunne stille spørgsmål. Jeg endte med at skrive 10 siders noter, og blive en anelse utålmodig, da vi nærmede os varigheden på halvanden times uafbrudt snak.

Jeg koncentrerer mig i højere grad mere om at skulle forstå sproget, og snakke det. Så jeg misser nok pointen på andre fronter, så som at få snakket med mennesker i pauserne og deltage aktivt. Jeg håber det kommer og at overskuddet snart melder sig.

Nu må det godt snart blive marts…